Unge på hash får ringere uddannelse
01. jun. 2010 06.00 Sundhed

De dropper oftere ud af skolen og får sjældnere en universitetsuddannelse. Unge, der ryger hash får mindre ud af deres evner, viser en ny fælles undersøgelse fra Australien og New Zealand. Og risikoen øges jo yngre de er, første gang de prøver hash.

Når hash går i hjernen, går det blandt andet ud over hukommelsen og indlæringen. Især, når hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Den nye undersøgelse tyder på, at unge er særlig følsomme for hash, og at konsekvensen for dem kan være en ringere uddannelse, end de ellers kunne have fået.

Undersøgelsen bygger på tre store studier fra Australien og New Zealand, som tilsammen har fulgt over 6000 unge fra barndommen og op i voksenalderen. Studierne kortlagde blandt andet de unges brug af hash, og forskerne sammenholdt disse oplysninger med de unges senere uddannelsesforløb.

De fandt, at unge, som begyndte at bruge hash før de fyldte 15, var i størst risiko for at klare sig dårligt uddannelsesmæssigt. Unge hashbrugere droppede oftere ud af skolen, de kom sjældnere ind på universitetet og de gennemførte sjældnere et studium end andre.  Det samme gjaldt i lidt mindre grad de, der var begyndt at bruge hash i alderen mellem 15 og 17. De unge, som blev 18 uden at have forsøgt sig med hash, klarede sig klart bedst.


Dårlig uddannelse
For så vidt muligt at udelukke andre årsager til de unges dårlige uddannelsesresultater, tog forskerne højde for blandt andet deltagernes sociale og familiemæssige baggrund, tidligere skoleresultater og eventuelle adfærdsforstyrrelser.  Men selv, når de korrigerede for disse faktorer, bestod den tydelige sammenhæng mellem hashmisbrug i en ung alder og dårligere uddannelse senere i livet.

Hvis man kunne holde unge fra hash indtil de var fyldt 18 år, kunne antallet af unge, der ikke afslutter skolen nedbringes med 17 procent, fem procent flere ville kunne komme ind på universitetet og tre procent flere ville afslutte en universitetsuddannelse, anslår forskerne på baggrund af deres resultater. De mener derfor ikke, at man bør undervurdere hash's samfundsmæssig betydning.

Virkning på hjernen
Som årsag til, at unge hashbrugere klarer sig dårligere, foreslår forskerne, at hash har en neurofysiologisk virkning på hjernen, som både kan forringe de kognitive evner, og dermed indlæringsevnen, og motivationen. Det støttes af andre forskningsresultater, som også har vist, at unges hjerner, som er under udvikling frem til omkring 20årsalderen, er særlig modtagelige.

En anden mulighed er, at de unge med hashmisbruget kommer i kredse, hvor uddannelse ikke er i særlig høj kurs. For at kunne give mere præcise svar, er der brug for mere forskning.

Forskerne peger på, at deres resultater styrkes af, at de stammer fra tre uafhængige befolkningsundersøgelser, som alle viser det samme, både enkeltvis og når de lægges sammen. De mener også, at de bør ses i sammenhæng med andre forskningsresultater, som har vist at hashforbrug øger risikoen for psykisk sygdom, kriminalitet, misbrug af andre, hårdere stoffer og dårlige sociale kår senere i livet.
Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Alcohol and Drug Dependence.