A

Amager: Det er out at tale nedsættende om Amager. Lorteøen og den slags holdt man op med at sige midt i 90?erne, da ejendomspriserne eksploderede. Alligevel er der ret mange, der bor på Amager, som alligevel kalder deres kvarter for noget andet: Islands Brygge, Holmen, Christianshavn, Nokken, Ørestad, Tårnby, Dragør. Hvis de ikke lige præcis bor der, siger mange af dem alligevel, at de bor »ude ved« et af ovennævnte. 

Amager Bio: Er ikke en biograf ? længere. Det er et koncertsted og kulturcenter. Lars Lilholt føler sig faktisk meget godt hjemme der. 

B 

Bibis Diner: Et lille, simpelt spisested i Rosengården (se Rosengården). Pioner inden for mellemøstlige specialiteter som humus, falafel og kebab. 

Bronx: Slang for brokvartererne. Udtrykket er opstået sammen med hiphopkulturen, men er i dag så udbredt, at det godt kan virke lidt bedaget eller villet. Nogenlunde ligesom at sige: ?Respekt?. Især hvis man har været i The Bronx i New York, virker det komplet åndssvagt. NB! Der er ikke noget, der hedder Østerbronx.

C

Caritasspringvandet: Skulpturgruppen med de meget frodige figurer, der står og hælder vand ud af forskellige kropsåbninger på Gammeltorv (se Gammeltorv). På dronningens fødselsdag tilføres springvandet guldæbler. 

Caritas-springvandet på Gammel Torv i København springer med guldæbler

Copenhagen This Week: Er et blad, københavnere ikke læser. De har jo IBYEN. Ellers er der naturligvis meget, der hedder noget med Copenhagen. Kun amerikanere udtaler den sidste del af ordet som i Den Haag. Ting, der hedder noget med Copenhagen og skal være ekstra smart, skrives bare som luftfartskoden CPH. 
D

Damhuskroen: Danserestaurant og teatersal i Rødovre. Bruges ofte i overført betydning som betegnelse for en eller noget, der er ret langt oppe i årene og i det hele taget udbrændt. Bruges også i betydningen kødmarked (se Kødbyen) eller let tilgængelig sex. Københavnske mænd begynder at sige ?morsomme? bemærkninger om, at de selv er gamle og udbrændte fra 35-års alderen. Kvinder begynder, nogenlunde samme dag de fylder 28.

Neonreklame for Damhuskroen på Roskildevej i Rødovre.

Dokøen: Betegnelse for den del af holmene, hvor blandt andet Operaen ligger. Dokøen var en del af B&W?s skibsværft. Operaen skulle oprindelig have heddet D.O.K. Men det var ikke fint nok for Mærsk Mc-Kinney Møller. 

Døgner: Kiosk, også selv om den ikke har døgnåbent. De, der har det, er i de fleste tilfælde en Seven-Eleven, der altså har åbent langt ud over kl. 07 til 23. Navnet refererer til amerikanske kioskers åbningstider. De københavnske franchisekiosker ejes af et selskab med hovedsæde i Norge.

Du er vist ikke her fra byen?: Spørgsmål, københavnere kan stille til folk, der opfører sig eller spørger bemærkelsesværdigt dumt. Bør bruges med omhu og sjældent/aldrig over for folk, der er større end én selv.

E

Enghave Plads: Her må man ikke bygge metrostationer, for her er der mange mennesker, der leger, sidder og glor eller drikker sig fulde. Bevar Enghave Plads!

F

Femøren: Grønt område ved stranden på Amager. Er resterne af voldanlægget omkring Kastrup Fort. Det ligger ved siden af Tiøren, der altså er mindre. 

Frederiksborggade: Gågaden fra Nørreport til Kultorvet hedder ikke Købmagergade (udtales kømargae), men Frederiksborggade, der begynder ved Dronning Louises Bro og ender ved torvet. Ikke at forveksle med Frederiksberggade, der er en del af Strøget (se Strøget).

Fixerum: De seneste tyve års mest diskuterede rum i københavnsk lokalpolitik. Mest på Vesterbro. Men de findes stadig ikke.

G

Gammeltorv: Det er nemt at huske, hvor Gammeltorv ligger, fordi det ligger lige ved siden af Nytorv. Møder man en københavner mellem 35 og 55 år og synes, at vedkommende virker bekendt, er det for det meste en sikker udvej at sige: Tror du ikke, at vi kender hinanden fra Gammeltorv? I 80?erne holdt punkere og beslægtede ungdomsgrupper nemlig til her. Selv om pladsen er blevet noget mere trang, er det stadig et meget københavnsk sted at hænge ud på en bænk. Gammeltorv er i dag også en Facebookgruppe, der indimellem arrangerer fester, hvor voksne mennesker hopper op og ned med armene ned langs siden til lyden af gendannede punkgruppers musik.

Københavnere kan dog stadig hænge ud på en bænk på Gammeltorv i modsætning til Storkespringvandet v. Amagertorv. Her er det kun turister, der opholder sig. Mest på grund af cafeerne Norden og Europa. Storkespringvandet var ellers tilholdssted for hippier i 60?erne og hiphoppere i slut-80?erne og 90?erne. Tilhører man disse aldersgrupper, er det o.k. at sige, man kender hinanden derfra, hvis man virkelig ikke aner, hvem man taler med. 

Gamles By, De: Plejehjem, hospital for udtjente københavnere på Nørre Allé. For eksempel siger man: Jeg vågnede og havde det som De Gamles By, altså man havde virkelig slemme tømmermænd; eller man siger: Tror du, det er De Gamles By, til folk, der går for langsomt eller bare står i vejen. I København er det cool nok at kalde gamle mennesker for ?de gamle? frem for kliniske betegnelser som seniorer, ældre, pensionister. 

H

Havnen: Som navnet antyder, er havnen en vigtig del af København. Desværre kan man ikke se den for bare kontordomiciler de fleste steder i byen. Blandt andet derfor er københavnere meget fremmedgjorte over for begrebet havn. Så slemt faktisk, at en ubetydelig lille del af havneområdet, Christianshavn, har kunnet tage patent på navnet. Rigtige christianshavnere siger, at de er fra havnen (også selvom de som Jokeren er fra Hillerød) og kalder hinanden ?havnere. Den egentlige havn og Frihavnen er stadig genstand for byggerier, planer og meget lange diskussioner.

Rejsende går på perronen til det ventende tog, under fredagens juletrafik på Københavns Hovedbanegård. Fordi julen falder på en mandag, fordeler juletrafikken sig over både fredag, lørdag og søndag i år. (Jens Panduro/Polfoto)

Hovedbanen: Udtales: hoedbanen. Københavnsk betegnelse for Københavns Hovedbanegård. Det er meget forkert at kalde hoedbanen for banegården. Den er heller ikke en togstation. Stationer er i København sådan nogle små nogle som Nørreport, Vesterport eller Østerport. Jernbanebanegade ligger i øvrigt langt væk fra nogen som helst station. Paladsbiografen for enden af Jernbanegade er Københavns gamle hovedbane. 

Hestemøllestræde: I det indre København (se Indre By) findes mange gadenavne, der umiddelbart virker mærkværdige eller ligefrem skingrende sindssyge. Hestemøllestræde er der dog en naturlig forklaring på: idet man fra 1500-tallet her havde en hestemølle. Det vil sige en mølle, hvis kværn blev drevet af heste, der gik rundt og rundt i ring. Til gengæld blev hestene ret sindssyge af det job. I

Indre By: Betegnelse for den del af Københavns centrum, der i sin tid lå inden for voldene (se voldene). Det indre København kaldes derfor aldrig nogen sinde midtbyen ? det kan man tage hjem til Århus og sige. Under alle omstændigheder udgør Indre By på ingen måde midten af København. Blandt bank-, finans- og reklamefolk kaldes Indre By ofte City ? men det anses i almindelighed for at være både dumsmart og vulgært at bruge den betegnelse. 

Ismejeri: Butik med mejeriprodukter og andre dagligvarer. Lå indtil for 30-40 år siden på stort set hvert andet gadehjørne i København. Selve begrebet er betegnelse for en særlig køleteknik, hvormed fløde blev skilt fra mælk. Det bliver opfattet som en meget københavnsk måde at udtrykke sig på, hvis man står i en kiosk eller et galleri i brokvartererne og spørger hen for sig: »Sig mig engang, er det her ikke et gammelt ismejeri?«. 

Istedgade: Man siger, at Istedgade aldrig overgiver sig. Men udsagnet er blevet lidt mere komplekst, efter at den ene ende af gaden er blevet fyldt med modebutikker, cafeer og andet livsstilshalløj. Mens den anden er blevet mere forrået end nogensinde før med hjemløse narkomaner og afrikanske og østeuropæiske trafficking-ludere. På den måde kan en tur op og ned ad Istedgade give et meget godt billede af, at der noget, der er helt skævt i København. 

Istedløven: Er symbol for de faldne danske soldater i slaget på Isted Hede. Blev oprindeligt placeret i Flensborg, dengang byen var en del af Danmark, og kom senere til Berlin, hvorfra den blev bortført til København ved Anden Verdenskrigs slutning. Her har den siden stået ved Tøjhusmuseet. Men nu skal den snart hjem til Flensborg. 

Istedløven skal tilbage til Flensborg, hvor den oprindeligt blev opstillet i 1860 af billedhuggeren H.W. Bissen. Konservatorerer fra Nationalmuseet undersøgte, om skulpturen kan klare rejsen.

J

Jernbanegade: Løber fra Rådhuspladsen til Axeltorv, hvor banegården lå i meget gamle dage. Paladsteateret er bygget, efter at stationsbygningen blev revet ned.

Jyder: Findes i stort antal og utallige former i København. Det er kun jyder, der synes, det er morsomt, når nogen siger, at København er den største jyske by. Og det er for resten også løgn. Godt nok er der mange, men der er også mange, der tager hjem igen. I de fleste tilfælde kan man slet ikke mærke det på dem, der bliver efter den første halve snes år. Men i det store og hele er indvandrere jo velkomne i København. De skal bare skynde sig at lære at tale ordentligt. For eksempel ikke sige midtbyen eller på i stedet for i x-gade og handle ind, når de skal ud at handle. Københavnere er kun misundelige på jyder, når de skal hjem til jul. Det lyder så hyggeligt med al den sne ude på landet.

K

Københavnersnude: Mytisk sagnfigur. En forestilling om, at københavnere skulle besidde en ganske særlig form for hoven attitude over for folk fra landet, der stædigt trives i folkedybet i Jylland og andre underudviklede områder. 

Kødbyen i København. Work out i Kødbyen. Fitnesscenteret Crossfit Butchers Lab. Træning, motion.

Kødbyen: Bortset fra Inco er der stort set ikke noget kødmarked mere. Tværtimod ret seriøse cafeer, restauranter, koncert- og kultursteder for, hvad man her i byen kalder undergrunden. Hvilket er et mere og mere diffust begreb. Der findes ikke noget, der hedder overgrunden, og man kan sådan set også få ret mange penge fra Kulturministeriet og stadig være undergrund. I Kødbyen ligger Onkel Dannys Plads. Som med rette burde ligge et andet og mere synligt sted i byen og hedde Dan Turèlls Plads. Alle københavnere kan godt lide Dan Turèll. Alle. Især efter at han døde. 

L

Ludere og lommetyve: Findes i stort antal lige over for Kødbyen. 

M

Mads Nørgaard: Alle københavnere kan godt lide Mads Nørgaard. Alle. Ikke så meget lige præcis tøjet, men Mads, altså. 

Frederiks Kirke også kaldet Marmorkirken i København.

Marmorkirken: Er Københavns mest besværlige byggeri. Det tog 150 år at opføre den. Men til gengæld har kirken siden 1894 været byens smukkeste bygning. Hedder slet ikke Marmorkirken, men Frederikskirken. Det er der bare ingen, der kalder den. 

Månefiskeren: Værtshus på Christiania. Man behøver sådan set ikke at være skæv for at sige, at man har været på Månen. 

Metro: Forrige og næste årtis store diskussionsemne i København. Selv om alle synes, det er en god idé ? den skulle bare have været gennemført engang før Anden Verdenskrig, sådan som det er sket i alverdens storbyer med respekt for sig selv. Udtrykket for ekstrem langsommelighed: »Er det en femårsplan, du har gang i?« er efter Sovjetunionens sammenbrud blevet afløst af henvisninger til metrobyggeriet i forskellige varianter. 

Metrostation. Sådan kan Gammel Strand komme til at se ud i 2018, når byggeriet af den ny Metro Cityring er færdigt. Foto: Københavns Kommune

Montmartre: Selv om det egentlig er navnet på et kvarter i Paris, er det meget vigtigt at kunne referere til Montmartre i København. Montmartre lå i Nørregade i næsten tyve år, alligevel er det egentlig kun dengang, Montmartre lå i Store Regnegade, man taler om, hvis man er rigtig jazzfan. Men når de først får begyndt, kan de til gengæld blive ved med at tale om det meget, meget længe. For dem, der var unge, helt unge i slut-80?erne, er Montmartre ikke lig med jazz, men en reference til et natdiskotek med én grammofon, der spillede soulmusik, som allerede dengang var gammeldags. Ikke mindst inden for kulturlivet kan man komme meget langt med at sige til folk, at man kender dem fra Monten. 

N

Nokken: Den yderste del af Islands Brygge. Det vil sige det yderste af Amager (se Amager). Et af de meget få, næsten ikke regulerede, civiliserede og kommunaliserede steder i byen. Så der er per definition hyggeligt.

Nytorv: Man kan stadig opleve skueprocesser, når mediefolk i hobetal overfalder folk, der kommer ud fra et retsmøde i Domhuset og står der på trappen ved Nytorv. Det er en solid tradition, idet pladsen i tidernes løb er blevet brugt til endnu grovere former for afstraffelse som halshugning, gabestok etc. Man skal ikke sige, at man kender folk fra Nytorv, det bliver forbundet med retssager, forbrydelse og straf. 

Som et forsøg er Nørrebrogade lukket for biler de næste tre måneder. Røde og grønne prikker markerer forskellige zoner.

Nørrebrogade: På grund af Klaus Bondam og andres heroiske stålsattes indsats er Nørrebrogade i den seneste tid blevet et nærmest fredeligt sted, hvor folk stopper op og sludrer med hinanden (se Shawarmastrøget). Men: Københavnere siger påNørrebrogade ikke i. Den meget lidt gennemskuelige hovedregel kan, med få undtagelser, overføres på resten af byens gadenet. Altså: Man befinder sig på de store brogader: Vesterbrogade, Østerbrogade etc., og de andre gader befinder man sig i.

O

O, Afdeling O: Rigshospitalets psykiatriske afdeling ? et meget dårligt udstyret sted, hvor københavnere tager hen, når det hele bliver alt for meget. I folkemunde bruges begrebet som en lokal variant af sjette afdeling, den blå vogn m.m.: ?Det er jo det rene afdeling O, det her? etc.

P 

Superliga-kampen mellem FC København og Brøndby endte med en sejr til FCK i Parken i København. FCK's Flemming Østergaard.

Parken Sport & Entertainment: Som direktør Flemming Østergaard sagde, dengang der ikke var noget underligt i, at han kaldte sig selv for Don Ø: »Vi er en virksomhed i underholdningsbranchen«. Og det gælder også FCK. Det er meget københavnsk at kalde Parken for Idrætsparken, som stadionet hed i flere menneskealdre, inden der gik alt for mange penge i det. FCK-fans respekterer folk, der flytter til byen og stadig holder med deres hjemstavnsklub som nu for eksempel AaB. (Bortset fra selvfølgelig folk, der flytter fra Vestegnen til byen ? de er bare Brøndbysvin). 

Parker: Hedder mange forskellige ting i København og har mange forskellige former for ry. Der er for eksempel afgrundsdyb forskel på Folkets Park og Østre Anlæg. Det sidste er sammen med Ørstedsparken (se Ørstedsparken) og Tivoli rester af det gamle voldanlæg omkring byen (se Indre By). 

Pisserenden: Det er ikke et uartigt ord, et slangudtryk eller noget. Det hedder den første del af Studiestræde, Larsbjørnsstræde, Sankt Peders Stræde og Teglgårdstræde simpelthen. Snerpede forsøg på at kalde dem noget andet som Nørre Kvarter, de små stræder eller latinerkvarteret, som der er gjort flere forsøg på, efter at entreprenører og ejendomsmæglere har fået den formelle magt i kvarteret, er per definition snerpede. 

Som led i den årlige miljøtrafikuge i København var Københavns centrum lukket for biler i tre dage. En gruppe mennesker har rykket lænestole og en sofa ud på fortovet i krydset mellem Studiestræde og Larsbjørnsstræde.

R

Rudolph Berg: Var en, vistnok, meget flink og flittig mand, der grundlagde et hospital bag Tivoli. Indtil for ti år siden tjente hospitalet mest som kønsklinik. R.B.-begrebet kan stadig opleves som en diskret måde at fortælle, at det er en god idé at få undersøgt, om der er ?noget?. 
S

Salam Aleikum: Arabisk hilsen med den oprindelige betydning »fred med eder«. Kan med fordel benyttes overfor grønthandlere, kioskejere, taxachauffører og andre i den slags handels- og servicefag, hvor den ofte giver lige netop en bedre service, i nogle tilfælde endda en bedre handel.

Saltlageret: At Planetariet ikke helt har fået de besøgstal, der er blevet budgetteret med de seneste tyve år, skyldes en langvarig boykot fra københavnere, der stadig er meget utilfredse med at den gamle teater og musikscene Saltlageret blev revet ned for at gøre plads for noget så ligegyldigt som at glo op i luften. De opdrager endda deres børn til at mene det samme.

På Nørrebro i København hjælper Shariar Shams Ili de etniske forretningsdrivende med at få styr på alt fra hygiejneregler til affaldssortering. Pilotprojektet er blevet så stor en succes, at Københavns Erhvervsråd anbefaler at udvide ordningen til hele kommunen. Her besøger Shahriar Shams Ili (til venstre) Shawarma Palace på Nørrebrogade.

Shawarmastrøget: Folkelig betegnelse for det stykke af Nørrebrogade overfor Assistens Kirkegård, hvor hver anden forretning har et stort roterende grillspyd omviklet med tredjesorterings lammekød som sit finansielle omdrejningspunkt. Blev tidligere kaldt Gazastriben, men har fået den nyere og mere fredelige betegnelse efter at både trafikken og bandeskyderierne har dæmpet sig noget lige på denne strækning. 

Sporvogn: »Sporvogn, der brummer. Klokker, der kimer og slaar/ Det er den elskede Gade som gennem mig gaar...« skrev Emil Bønnelycke i 1917. Sporvognene er ikke blot forbundet med nostalgi men også med poesi. Det bliver i vide kredse opfattet som meget smukt, at der engang kørte sporvogne rundt i byen. Selv om den sidste sporvogn blev taget af skinnerne i begyndelse af 1970?erne er det stadig meget københavnsk, at kunne nævne i hvert fald et par endestationer eller måske ligefrem ruter fra dette kollektive transportmiddels tid i byen. Staden: En meget københavnsk måde at sige Christiania på. 

Strunge, Michael: Efterkrigstidens måske største storbydigter. Endnu næsten 25 år efter hans død er der ikke opkaldt en plads eller gade i byen efter ham. Hvilket ellers både er sket for Egon Weidekamp, Lone Kellermann, Otto Brandenburg og Egon Olsen.

Strøget: 1,1 km lang gågadestrækning i Indre By (se Indre By) Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Strøget er ikke et officielt navn, derfor er det meget smart at vide at det udgøres af: Frederiksberggade, Nytorv/Gammeltorv (se Nytorv og Gammeltorv), Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade. Strøget er blevet kaldt Strøget siden slutningen af 1800-tallet. Indtil da talte man om Routen, hvor borgerskabet gik deres spadsereture og hilste på hinanden. Strøget blev gågade i november 1962. I dag, hvor Strøgets forretningsliv næsten udelukkende består af grimme internationale kædebutikker, er det meget københavnsk ikke at gide at gå der. I stedet går rigtige københavnere bytur i de små gader ved siden af. Meget praktisk kaldes de ?parallelstrøget? ? navnene på de gader er det til gengæld kun de, der bor der, der har nogenlunde styr på. (se Indre By).

T

Tøjhusmuseet. Krudt, kårder, kanoner og kampe var i går på programmet i Tøjhusmuseets kanonhal. Musketerer i 1600 tals antræk lokkede i går masser af børn og voksne til tilskuerpladserne mellem kanonerne.

Tøjhusmuseum: Har ikke noget med legetøj eller stoffer at gøre. Det er navnet på et militær- og våbenmuseum. Bag Tøjhusmuseet står Istedløven (se Istedløven). 

Tietgen, C.F. : Nok den største kapitalist byen har fostret. Dominerede stort set alt erhvervsliv og byplanlægning i slutningen af 1800-tallet. Bob Dylans ord om at ?money doesn?t talk, it svears? bekræftes endnu engang, når man kan konstatere, at byens rigeste mand også har rekorden i at få steder opkaldt efter enkeltpersoner i København: Tietgenshus, Tietgensgade, Tietgenskollegiet. Gud ske lov ligger Tietgens Plads dog kun i Århus (se Marmorkirken). 

U 

Umami: Et af de senere års mest hippe restauranter i København. Den lækkert indrettede fransk/japanske/globale restaurant i Store Kongensgade mistede dog noget af sin x-faktor for nylig, da netop tv-programmet X-Factor valgte stedet til præsentation af de nye dommere i den store tv-sang-konkurrence, som kun børn og provinsboere går op i. 

W 

Walla: Oprindeligt arabisk udtryk for »i orden« eller »skide godt, du« kan bruges i alle sammenhænge over alt i byen. 

V 

Vesterbro: Er Københavns mest hippe kvarter. (se Istedgade, Kødbyen, Ludere og Lommetyve) 

Vega, Store Sal

Vega: Musikkens hus på Enghavevej. Navnet stammer fra den gamle telefonkode for området. 

Vor Frue: En pæn og ikke-katolsk måde at sige Jomfru Maria på. Vor Frue kirke er Københavns domkirke. Nævner man Vor Frue Plads er det for det meste i forbindelse med universitetet. 

X 

X-faktor: (Se Umami). 

Y 

Ydre Nørrebro: Betegnelse for den del af Nørrebro der ligger efter Nørrebro Runddel. Der er ikke noget der hedder Ydre Vesterbro, Ydre Østerbro eller for den sags skyld Ydre Sønderbro (se Bronx, se Nørrebrogade, se Ægirsgade) . 

Z 

Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro er revet ned. Mange havde lagt blomster på den tomme grund.

Zero: Ground Zero er en populær, men også noget ungdommelig betegnelse for en byggemoden grund på Jagtvej nummer 69. 

Æ 

Ægirsgade: Det mytologiske kvarter kalder det de selv, dem der bor i gaderne på ydre Nørrebro. Det eneste kvarter hvor man via skiltning på selve gaderne kan få en forklaring på deres navne. Til gengæld er det ikke helt klart hvorfor lige disse gader skal opkaldes efter noget fra den nordiske mytologi. Ironisk nok er kvarteret et af dem i byen, hvor de bor flest muslimer. 

Ø 

Ørstedsparken: Hedder ikke H.C. Ørstedsparken, som alt for mange siger. Parken er opkaldt efter hele familien. (se Parker). 

Østerbrotid: Betyder at have god tid, hvilket giver store problemer hos blandt andre børneinstitutioner, skoler, læger og offentlige myndigheder på Østerbro (se Bronx), hvor de fleste er flekstidsansatte djøffere, akademikere eller selvstændige ?konsulenter?, der da godt synes man kan tage det lidt roligt om morgenen/formidagen/middagen/eftermiddagen. 

Å 

Åbenrå: Gade i Indre By (se indre By), der ikke hedder Åbenrågade. Men bare Åbenrå.